3F Superligaen

Ingen hjælp: OB’s appel afvist – udvisning står ved magt

OB har fået afvist sin appel omkring den anden advarsel til Tom Trybull i nederlaget mod Vejle Boldklub.

Tom Trybull og resten af OB brokker sig over det gule kort, som endte med at sende ham fra banen mod Vejle Boldklub.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Tidligere torsdag fik FC Nordsjælland medhold i en appel om at få annulleret et gult kort.

Sådan er det ikke gået for OB.

Den fynske fodboldklub oplyser således på sin hjemmeside, at Fodboldens Disciplinærindsats har valgt at fastholde dommerens afgørelse fra kampen.

Appellen omhandlede Tom Trybulls andet gule kort i kampen mod Vejle Boldklub.

I situationen havde den defensive midtbanespiller et sammenstød med Musa Juwara, hvilket altså endte i et gult kort for anden gang i kampen og sendte tyskeren i bad efter en times spil.

Dommeren og Fodboldens Disciplinærindsats har nu taget stilling til klagen, og de har herefter valgt at fastholde advarslen og dermed også karantænen til Tom Trybull, som dermed misser fredagens kamp mod Lyngby Boldklub.

– Vi har modtaget meddelelsen og respekterer den trufne beslutning, selvom vi ikke er enige i den vurdering af situationen, der er blevet foretaget. Nu lægger vi dette bag os og ser fremad, siger Björn Wesström, fodbolddirektør i OB.

OB endte med at tabe kampen hjemme mod Vejle Boldklub med 0-1.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P