EM-kvalifikation

Zelenskyj takker: Ukraine vinder, når vi ikke giver op

Det ukrainske landshold kvalificerede sig tirsdag til EM-slutrunden i Tyskland til sommer, og ovenpå kvalifikationen takkede nationens præsident det ukrainske landshold for ikke at have givet op.

Det ukrainske landshold med nationens præsident Volodymyr Zelenskyj.
Foto: Mads Claus Rasmussen & Sergei Gapon/AFP/Ritzau Scanpix

Sammen med Polen og debutanterne fra Georgien fuldendte Ukraine tirsdag EM-slutrundens deltagerliste.

Det er bare femte gang, at Ukraine deltager ved enten en EM- eller VM-slutrunde, efter nationen blev medlem af FIFA ovenpå Sovjetunionens fald i 1992.

Efter tirsdagens dramatiske playoff-sejr over Island, hvor Chelsea-spilleren Mykhailo Mudryk sent i kampen sikrede kvalifikationen, skrev den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, et stort tak til nationens landsholds med en ikke så slet skjult henvisning til nationens igangværende krig mod Rusland.

– Tak gutter! Tak hold! For betydningsfulde følelser for hele landet. For den vigtige sejr og for at kvalificere til EM. For igen at bevise, at når ukrainere møder modstand men ikke giver op og bliver ved at kæmpe, så vinder Ukraine helt sikkert.

– I tider, hvor fjenden forsøger at ødelægge os, beviser vi hver dag, at ukrainere er og fortsat vil være. Ukraine er vil fortsat være. Tak for sejre! Ære til Ukraine, lyder det fra præsident Zelenskyj på X.

Ukraine er ved EM blevet placeret i Gruppe E, hvor de skal op mod to naboer i form af Rumænien og Slovakiet. Derudover er Belgien havnet i den østeuropæiske gruppe.

Det er fjerde gang, og fjerde gang i træk, at Ukraine deltager ved en EM-slutrunde. Nationen debuterede ved EM i 2012, hvor de sammen med Polen selv havde værtsskabet.

Dengang var det vestukrainske Lviv, hovedstaden Kyiv og de to østukrainske byer Kharkiv og Donetsk, der lagde stadioner til slutrunden.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P