Serie A

Inter bekræfter skade efter landskamp mod Danmark

Italienske Inter bekræfter mandag, at veteranmålmand Yann Sommer har pådraget sig en ankelskade i kampen mod Danmark.

Switzerland’s goalkeeper Yann Sommer is injured during the friendly international match between Denmark and Switzerland in Parken, Copenhagen, Saturday 23 March 2024.. (Photo: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Yann Sommer måtte udgå efter 37 minutters spil i lørdagens landskamp mod Danmark.

Den schweiziske målmand landede forkert på sin fod, da han skulle gribe bolden i eget felt. I første omgang spillede den 35-årige schweizer videre, men kort før pausen måtte han lade sig udskifte.

Selvom han selv kunne gå fra banen, var der næppe brug for en læge til at vurdere, hvilke skade, Sommer havde pådraget sig. Det har Inter ikke desto mindre fået alligevel.

Mandag kan den italienske klub nemlig bekræfte, at Sommer har pådraget sig en forstuvet ankel.

– Yann Sommer gennemgik i morges medicinske test på Humanitas Institute i Rozzano. De har vist, at den schweiziske målmand har forstuvet sin højre ankel, og skaden skal vurderes dag for dag, lyder det fra Inter.

Yann Sommer har i denne sæson spillet samtlige kampe i Serie A med bare bare én undtagelse. I 0-4-sejren over Lecce sidst i februar sad han ude med sygdom.

I 17 af sine 28 kampe i den italienske liga har Sommer holdt nullet, og han har dermed været stærkt medvirkende til, at Inter allerede med ni kampe tilbage af sæsonen så småt kan begynde at designe et nyt klublogo, der indeholder to stjerne i stedet for én.

Med et forspring på hele 14 point ned til AC Milan på andenpladsen er der nemlig ikke den store tvivl om, at Inter vinder klubbens 20. mesterskab inden længe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P