![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/03/campo-gylfi-sigurdsson-1200x630.jpg)
Gylfi Sigurdsson på plads i ny klub
Tidligere torsdag kunne Lyngby Boldklub oplyse, at man har ophævet kontrakten med Gylfi Sigurdsson. Nu er han blevet præsenteret i en islandsk klub.
![Gylfi Sigurdsson er på plads i islandske Valur.](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/03/campo-gylfi-sigurdsson-1024x791.jpg)
Foto: Valur
Gylfi Sigurdsson er klar til at snøre støvlerne igen.
Tidligere torsdag blev han ellers kontraktfri for en stund, da Lyngby Boldklub ophævede aftalen med den 34-årige islænding.
Nogle timer senere er han dog nu blevet præsenteret i islandske Valur.
Gylfi Sigurdsson nåede seks kampe med to scoringer til følge i Lyngby.
Han er blevet udstyret med en aftale af to års varighed i sin nye klub.
Han kendes særligt for at have tørnet ud for klubber som Everton, Tottenham og Swansea, ligesom han også har 80 A-landskampe for Island.