3F Superligaen

Rösler om AGF’s to ansigter i foråret: Det er en udfordring

I foråret har AGF vist to versioner af sig selv. Første halvdel af kampene har budt på fremadstormende og energisk spil, mens billedet har ændret sig efter pausen. Cheftræner Uwe Rösler forklarer her den udfordring, han og holdet står overfor netop nu.

AGF-cheftræner Uwe Rösler efter træning på Fredensvang.
Foto: Tobias Thomasen
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Flot, overrumplende og offensiv fodbold.

Det har været kendetegnende for AGF’s første halvlege efter vinterpausen. Men luften er gået lidt ud af ballonen i offensiven på den anden side af pauseteen.

Campo har spurgt klubbens cheftræner Uwe Rösler om, hvad forklaringen er på AGF’s spil i kampenes sidste halvdel.

AGF’s resultater i foråret i Superligaen har budt på to uafgjorte og et nederlag. Alle tre kampe har én ting til fælles.

Aarhusianerne har startet kampene ud med fremadstormende og angrebsivrigt fodbold. I anden halvleg har AGF dog ikke været i stand til at fastholde udtrykket.

Cheftræner Uwe Rösler er meget enig i iagttagelsen og fremhæver i den forbindelse o-o kampen mod Vejle og 2-3 nederlaget til FC Midtjylland, som eksempler på netop dette.

Vi vil ikke risikere nye skader

Uwe Rösler

Forklaringen skal ifølge den tyske cheftræner findes i den skadessituation, som truppen er i.

– Fodbold har ændret sig fra tre udskiftninger til fem. Det er naturligvis meget vigtigt, når du vil spille med høj intensitet over lang tid i en kamp. Du er nødt til at forstærke energien og kvaliteten.

– Men for eksempel i seneste kamp (mod OB, red.) kunne vi ikke som vanligt skifte Janni Serra (skadet, red.) ind i angrebet. Vi måtte bringe en spiller på banen, som ikke er rigtig 9’er. Og når du skifter og flytter spillere udenfor deres normale position, kan du ende mellem to stole. Det er ikke en god situation, siger Uwe Rösler til Campo.

Uwe Rösler er nødt til at dosere spilletiden hos de tilbagevendte profiler, hvilket udfordrer kvaliteten i holdets anden halvlege. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Generelt har AGF været hårdt ramt af skader denne sæson. Det positive er, at flere spillere disse uger er vendt retur til grønsværen. Luften er dog endnu ikke til 90 minutters fodbold.

Derfor er der blot drysset få spilleminutter ud over tilbagevendte profiler som Mikkel Duelund, Nicolai Poulsen og Tobias Mølgaard, som alle kom ind i den sidste tredjedel af kampen mod OB.

Uwe Rösler kalder situationen for en udfordring og forklarer, at der er mange hensyn at tage i at sikre den bedst mulige retur til superligafodbold i den hvide trøje.

– Det er det, vi skal jonglere med. Jeg kan i samråd med sundhedsstaben kun bruge spiller a, b og c i et vist antal minutter per kamp, og vi vil ikke risikere nye skader, siger cheftræneren og fortsætter:

– Så det gør det svært, når du vil indlemme spillere, der er tilbage fra en skade. De er ikke i deres bedste version, men du er samtidig nødt til at bruge dem, så de kommer tilbage i topform. Det er vanskeligt.

Uwe Rösler (i blå jakke, red.) dirigerer træningen på Fredensvang. Foto Tobias Thomasen.

Udover arbejdet med de nævnte spillere, som er tilbage ovenpå lange skadesforløb, skal posen generelt også rystes for at finde kampklare spillere til næste kamp søndag ude mod Silkeborg IF.

Der er nemlig spørgsmålstegn ved flere såsom Jonas Jensen-Abbew, Tobias Mølgaard, Mats Knoester, Michael Akoto, Magnus Knudsen og Janni Serra.

AGF’s schweizerkniv nyder sin rolle: Men jeg ser mig som wing

Derudover er Kevin Yakob ude resten af sæsonen, mens Benjamin Hvidt ikke træner fuldt med i alle øvelser på Fredensvang.

Bailey Peacock-Farrell er heller ikke på træningsbanen disse dage ovenpå sit sammenstød i kampen mod OB. Herunder kan du læse hans opfattelse af den voldsomme hændelse og om tiltaget, der skal bane vejen for et comeback.

AGF-keeper om voldsomt sammenstød: Jeg er ret heldig

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P