LaLiga

Medie: Atheltic Club bryder ‘uskreven regel’

Athletic Club bryder med principperne og henter en kantspiller i SC Braga, der ikke er fra Baskerlandet.

Athletic Club henter spansk venstrekant i SC Braga.
Foto: Miguel Vidal/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

En usædvanlig transfer er under opsejling.

Ahtletic Club er kendt for kun at have spillere fra Baskerlandet i truppen, men nu ser det ud til, at klubben har forladt sit princip.

Ifølge Fabrizio Romano har Athletic nemlig skrevet kontrakt med en kantspiller, som nok er spansk, men er født i Madrid.

Således mener den italienske transferguru at vide, at Alvaro Djalo fra SC Braga kommer til Baskerlandet, når transfervinduet åbner den 1. juli.

Braga modtager 112 millioner kroner i overgangssum plus yderligere 37 millioner kroner i ‘easy add-ons.’

Den 24-årige venstrewing har i denne sæson imponeret i Braga, hvor han står noteret for 14 mål og tre assists i 38 kampe.

Romano melder ydermere, at transferen vil blive offentliggjort i løbet af næste uge.

Ifølge The Athletic har Athletic Club for det meste af sin 125-årige lange historie udelukkende gjort brug af spillere fra Baskerlandet.

Men for nogen er det på tide, at der bliver gjort op med den ‘uskrevne regel.’ Nogle ‘Socios,’ som løst oversat betyder ‘klub-medlemmer,’ kalder nemlig på forandring.

– Sønner og døtre af Baskerlandets folk ville kunne spille for et baskisk landshold – kunne de så ikke også spille for Athletic? Ser de ikke sig selv som baskiske?

– Vi bliver nødt til at åbne op for en proces, så vi en gang for alle kan finde ud af, hvad Athletics filosofi er, lyder det fra David Salinas-Armendariz, en af de såkaldte ‘Socios.’

Medie: Spurs har Hjulmand på blokken – her er prisen

Meget tyder nu på, at Athletic Club lytter til sine ‘Socios’ og bryder med traditionerne.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P