Premier League

Flere tæt på comeback – Klopp giver skadesupdate

Liverpool har været hårdt ramt af skader den seneste tid, men selvom mange fortsat holdes ude af lørdagens kamp, så har flere prominente navne trænet med i løbet af ugen. Det fortæller manager på pressemøde fredag.

Jürgen Klopp jubler for Liverpool
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Jürgen Klopp har haft lejlighed til at lære en række af klubbens unge spillere at kende den seneste tid.

Liverpool har haft en prominent perlerække af store navne ude med skader den seneste tid, og her har den unge garde trådt til.

Et decimeret Liverpool-hold har holdt skansen, og sågar sikret Klopp og co. både trofæer, pokalvancement og point i topstriden i Premier League.

Lørdag skal Liverpool i kamp igen, og på fredagens pressemøde forud for kampen, fortæller manager Jürgen Klopp, at flere spillere kan være tilbage lørdag.

– Darwin (Nuñez, red.) og Dominik (Szoboszlai, red.) trænede med holdet i går. Vi ser, hvordan de reagerer på det. Wataru (Endo, red.) og Robbo (Andy Robertson, red.) gjorde ikke, men det er planen, at de hægter sig på i dag.

Medie: Klopp-assistent i dialog med stor traditionsklub

Klopp fortæller desuden, at Ibrahim Konate, Lucho Diaz og Alexis Mac Allister alle ser klar ude. Sidstnævne har bøvlet med sygdom, hvilket også Robertson har været plaget af.

– Forhåbentlig har det ikke spredt sig, fortæller den tyske manager.

Mohamed Salah har døjet med en skade i baglåret siden slutningen af januar, og Klopp fortæller, at den egyptiske stjerne nærmer sig comeback, men at det stadig er for tidligt.

Klopp efter pokalsejr: Mest specielle trofæ i min karriere

– Jeg tror ikke Mohamed Salah er så langt fra, men han vil ikke være at finde på banen i morgen (lørdag, red.), og så vi må tage den derfra. Måske næste uge er en mulighed, for han er helt sikkert på vej tilbage. Men ikke i morgen, lyder det fra 56-årige tysker.

Lørdagens opgør i Premier League mod Nottingham Forest på udebane fløjtes op klokken 16 og kan ses på TV3Max og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P