![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/02/athletic-bilbao-spanish-forward-inaki-williams-celebrates-scoring-opening-goal-nico-copa-rey-semi-final-1200x630.jpg)
Williams-brødrene tæmmer Altético og sikrer finaleplads
Athletic Club Bilbao er videre til finalen i Copa del Rey, og det kan de især takke Inaki og Nico Williams for.
![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/02/athletic-bilbao-spanish-forward-inaki-williams-celebrates-scoring-opening-goal-nico-copa-rey-semi-final-1024x683.jpg)
Athletic Club Bilbao er videre til dette års Copa del Rey-finale
Torsdagens anden semifinale mod Atlético Madrid endte 3-0 til Athletic Club, og det gav en samlet sejr på 4-0.
I finalen skal klubben fra Baskerlandet møde RCD Mallorca, som spillede sig videre efter straffesparkskonkurrence mod Real Sociedad.
Avancementet kan Bilbao-klubben især takke Inaki og Nico Williams for, da de to brødre fandt hinanden af to omgange.
Først var det lillebror Nico, der lagde et højt indlæg bagerst i feltet til sin storbror, Inaki, som med en hård flugter smaskede bolden op i det kort hjørne.
Senere var det storebrors tur til at være i oplæggerens rolle, da han fandt sin lillebror med et hårdt, fladt indlæg. Nico Williams satte foden på, og så stod kampen 2-0.
Kampens sidste mål blev et lidt heldigt et af slagsen da Atlético-keeperen Jan Oblak gav en retur til Gorka Guruzeta, som nemt kunne prikke bolden ind.
Atlético Madrid havde sin del af chancer i opgøret, men formåede aldrig rigtigt at blive farlige nok.
Athletic Club kan vinde den 24. Copa del Rey-titel i klubbens historie. Bilbao-klubben har vundet tuneringen anden flest gange af alle de spanske klubber.
![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/02/soccer-football-champions-league-round-first-leg-napoli-v-fc-barcelona-stadio-diego-armando-maradona-3-261x176.jpg)
Kun overgået af FC Barcelona, som Athletic Club slog ud i kvartfinalen, som har vundet trofæet 31 gange.