Premier League

Liverpool præsenterer tocifret millionunderskud

Liverpool FC har torsdag præsenteret sit regnskab for 2022-2023-sæsonen, og trods stigning i de kommercielle indtægter, så registrerer storklubben et underskud.

Flag med Liverpool fans
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

En femteplads i Premier League og exit i ottendedelsfinalen i Champions League.

Sidste sæson var ikke prangende for Liverpool FC, og de dårlige resultater på banen kan også aflæses i regnskabet.

Torsdag har den engelske storklub præsenteret sit regnskab for sæsonen 2022-2023, og selvom der har været nogen fremgang at spore, så er det røde tal, som står på bundlinjen.

Helt præcis lyder resultatet før skat hos Liverpool på 78 millioner kroner for 2022-2023. Ved seneste regnskab fra 2023 havde klubben et overskud før skat på 65 millioner kroner.

Teenager efter to Liverpool-kasser: Bedste dag i mit liv

Klubben har oplevet nedgang i medieindtægter og kampdagsindtægter, men kan til gengæld præsentere en fremgang i de kommercielle indtægter, som blandt andet er kommet som følge af rundrejsen i Asien i sommerens pre-season.

Liverpool videre i FA Cup efter teenage-opvisning

Klubbens samlede indtægter forbliver på 594 millioner pund svarende til 5,1 milliarder danske kroner.

Liverpool har i denne sæson vundet Carabao Cup, og kæmper fortsat om trofæer i både Premier League, FA Cuppen og Europa League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P