LaLiga

Medie: Barcelona har set sig varme på David de Gea

David de Gea har stået uden klub siden i sommer, men nu kan den 33-årige spanier være på vej til hjemlandet og storklubben FC Barcelona. Det skriver spansk medie.

David de Gea i Manchester United
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han har spillet 545 kampe for Manchester United.

Siden sommer har David de Gea dog ikke været i aktion, og spanieren nærer fortsat en tilværelse som kontraktløs.

Men nu kan dagene som klubløs være talte, for FC Barcelona ser angiveligt David de Gea som en erstatning, hvis førstemålmand Marc-André ter Stegen ryger til sommer.

Det er det spanske medie Mundo Deportivo, som erfarer, at FC Barcelona har set sig varme på den 33-årige keeper.

Avisen skriver, at catalanerne undersøger muligheden for at købe de Gea, da de vurderer, at han er en kvalitetskeeper, som kan hentes til en lav pris.

Selv hvis ikke Ter Stegen forlader klubben, så erfarer avisen, at Barcelona ser de Gea som en god back up for den tyske førstemålmand.

Medie: Bayern og Barca holder øje med PL-darling

David de Gea er angiveligt også indstillet på et skifte tilbage til Spanien, hvor han tidligere tørnede ud for Atletico Madrid.

FC Barcelona spiller søndag på udebane mod Athletic Bilbao.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P