Ronaldo i upassende gestus: Forbund åbner sag
Cristiano Ronaldo har gjort sig upopulær i Saudi Arabien, efter den portugisiske superstjerne leverede en upassende gestus mod Al-Shababs fans søndag aften.
Cristiano Ronaldo har igennem sin karriere været vant til at være i fokus.
Søndag aften var den portugisiske stjerne endnu engang midtpunktet – denne gang i negativ forstand.
Al-Nassr mødte på udebane Al-Shabab, og under kampen råbte hjemmeholdets fans i lange perioder Lionel Messis navn.
Dette fænomen er sket flere gange i løbet af Ronaldos tid i Saudi Arabien, som et forsøg fra de saudiarabiske fans på at drille og provokere portugiseren.
Søndag aften blev det dog for meget for Ronaldo, der efter Al-Nassrs 2-3 sejr valgte at levere en upassende gestus mod Al-Shababs fans.
Som reaktion på Messi-råbene fra fansene valgte Ronaldo nemlig at holde en hånd op til øret, for at han så efterfølgende kørte armen frem og tilbage foran sit skridt ud mod Al-Shabab-fansene.
Den situation kan du se nederst i artiklen.
Messi og Alba redder Miami i overtiden: Se målet herRonaldos opførsel skulle nu have fået det saudiarabiske fodboldforbund til at åbne en sag og se nærmere på hændelsen.
Det skriver engelske The Guardian, der citerer det saudiarabiske medie Asharq al-Awsat.