3F Superligaen

Vejle slår Silkeborg og åbner bundstriden på vid gab

Vejle satte søndag en tyk streg under det faktum, at holdet ikke har tænkt sig at lægge sig ned i kampen om at undgå nedrykning.

Vejle tog vigtig sejr over Silkeborg
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er slet ingenting, der er afgjort i bunden af Superligaen.

Søndag halede Vejle Boldklub nemlig godt og grundigt ind på de øvrige hold i bundstriden, da de slog Silkeborg ganske overbevisende med 2-0.

Dimitrios Emmanouilidis sørgede kort før pausen for 1-0-føringen til vejlenserne, da han med en halvflugter kanonerede bolden ind bag Nicolai Larsen i Silkeborg-målet.

Hjemmeholdets føring fik Silkeborg til at tage initiativet i anden halvleg, men Kent Nielsens tropper formåede ikke for alvor at blive farlige.

Det gjorde Vejle til gengæld, og med ti minutter tilbage af kampen gjorde store Raúl Albentosa det til 2-0, da bolden efter et hjørnespark faldt ned for fødderne af spanieren.

Overtidsscoring sikrer Viborg point mod Hvidovre

German Onugkha tillod sig tilmed at brænde et straffespark, som han selv havde tilspillet sig i duel med Oliver Sonne, men det ændrede ikke på, at de tre point blev i Nørreskoven.

Med sejren har Vejle kun to point op til Viborg, der samtidig fik et enkelt point i Hvidovre, over nedrykningsstregen.

Mål og Highlights fra denne kamp kan ses i videoen over artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P