3F Superligaen

Efter skrækskade: Lyngby forlænger med profil

Lyngby Boldklub oplyser søndag formiddag, at klubben er nået til enighed med Rezan Corlu om at forlænge samarbejdet.

Lyngby forlænger med Rezan Corlu
Denne historie udkom først på campo.dk

Lyngby Boldklub forlænger aftalen med Rezan Corlu.

Sådan lyder meldingen fra de kongeblå søndag formiddag, hvor klubben oplyser, at parterne er nået til enighed om at forlænge samarbejdet med et år ekstra.

Det betyder, at Rezan Corlu nu er på kontrakt i Lyngby frem til sommeren 2025.

Rezan Corlu var med i optakten til forårssæsonen, men løb ind i en meniskskade, der holder ham ude i den resterende del af sæsonen.

Derfor har klubben valgt at bakke op om Corlu og give ham ro til at genoptræne ved at forlænge samarbejdet med yderligere et år, fortæller klubbens fodboldchef Nicas Kjeldsen på Lyngbys hjemmeside.

– Vi stod egentlig ved en skillevej med Rezan, men en dum og uheldig skade skal ikke være vores fælles punktum. Vi har valgt at forlænge et år i en svær tid, så han kan have fokus på sin genoptræning samt comeback til sommer, indleder han og fortsætter

– Vi støtter Rezan hele vejen igennem det her forløb, og vi vil gøre alt for, at han står klar til at spille sin chance i kongeblåt til sommer.

Rezan Corlu har spillet i Lyngby Boldklub ad flere omgange, hvor han både har været på lejeophold og permanent kontrakt.

I alt står Corlu noteret for 111 kampe for klubbens førstehold, hvor han har bidraget med 14 mål og 15 assists.

Lyngby-selvmålsskytten: Kraftedeme ikke særlig godt

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P