Premier League

Fyringstruet Hodgson i Palace: Vi rykker ikke ned

Crystal Palace-manageren, Roy Hodgson, er efterhånden en presset mand grundet de mange dårlige resultater i den seneste tid, men den engelske manager er overbevist om, at klubben ikke rykker ned fra Premier League med ham ved roret.

Roy Hodgson og Crystal Palace tabte mandag med 1-3 til Chelsea i Premier League.
Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix.

Mandag aften blev det til endnu et nederlag for Crystal Palace i denne sæson.

Hjemme på Selhurst Park blev “The Eagles” nemlig besejret med 1-3 af Chelsea efter blandt andet to mål af den tidligere Palace-spiller Conor Gallagher.

Chelsea tager sen sejr mod Crystal Palace

Klubbens manager, Roy Hodgson, har i den seneste tid været sat til diskussion grundet Crystal Palaces præstationer i denne sæson.

Efter nederlaget mandag var den erfarne Premier League-manager så selv ude og forklare, hvorfor det står til, som det gør i Crystal Palace.

– Jeg kan kun håbe, at fansene er realistiske. Vi har skadesproblemer, og vi har unge spillere, som får debuter og skal finde deres plads i spillet. Jeg kan lide at forestille mig, at de (fansene, red.) har alle de ting med i deres overvejelser.

– Jeg kan lide tanken om, at med de spillere som kommer tilbage og at se det, som de så i aften fra de nye spillere, så vil de måske alligevel have en positiv følelse omkring vores muligheder fremadrettet, fordi der er stadig 14 kampe tilbage i sæsonen, siger Roy Hodgson til Sky Sports.

Derudover var den 76-årige englænder heller ikke i tvivl om, at han nok skal overleve med Crystal Palace i Premier League.

Det fortalte Hodgson til BBC efter nederlaget.

– Det er jeg sikker på, at vi kan gøre. I øjeblikket spiller vi uden tre eller fire af vores spillere med mest erfaring og kvalitet, og de vil ikke være ude resten af sæsonen.

– Jeg er ikke bange for, at vi vil rykke ned, og den måde, som spillerne spillede i aften, og hvis du putter noget ekstra kvalitet ind i det, så tror jeg ikke, vi skal være bekymret omkring nedrykning.

Hodgson om fanprotester: Har brug for jer for at overleve

– Vi er ikke tilfreds med situationen, men jeg tror på holdet og spillerne, og jeg tror på, at de vil få os igennem det, siger Roy Hodgson til BBC.

Crystal Palace ligger efter 24 runder i Premier League på en 15. plads med fem point ned til nedrykningsstregen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P