![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/02/campo-john-eustace-blackburn-rovers-1200x630.jpg)
Officielt: Blackburn har Jon Dahl-afløser på plads
Bare 30 minutter efter meldingen om, at Jon Dahl Tomasson og Blackburn går hver til sit, har Lancashire-klubben præsenteret danskerens afløser.
![Blackburn ansætter John Eustace som afløser for Jon Dahl.](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/02/campo-john-eustace-blackburn-rovers-1024x683.jpg)
Det bliver 44-årige John Eustace, der skal sikre Blackburn overlevelse i The Championship.
Den nordvestengelske klub har netop præsenteret den tidligere Birmingham-manager som afløser for Jon Dahl, som klubben bare 30 minutter tidligere officielt havde sagt farvel til.
Eustace overtager et Blackburn-hold, der efter sæsonens første 29 kampe er placeret på en 18. plads – fem point over nedrykningsstregen i The Championship.
Eustace spillede som aktiv i klubber som Coventry, Middlesbrough, Stoke, Watford og Derby, og med over 250 kampe i The Championship må Blackburn siges at have ansat en træner, der ved, hvad han går ind til.
Eustace har senest været manager i Birmingham, hvor han blev fyret i oktober efter i alt 63 kampe i spidsen for klubben.
![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/02/soccer-football-carabao-cup-third-round-west-united-v-blackburn-rovers-london-stadium-britain-manager-261x176.jpg)
Tidligere har han været assistent for Stephen Kenny på irske landshold, ligesom han har været assistent under både Mark Warburton og Steve McClaren i QPR.