NordicBet Ligaen

Henrik Jensen og Kalmar slog AC Horsens i næstsidste test

Lørdagens imponerende sejr over svenske Östersund blev fredag sat i perspektiv for AC Horsens, da der atter var svensk modstand på menuen.

AC Horsens Logo

To indkasserede mål, et rødt kort og ingen scoringer selv.

AC Horsens måtte gå fra vinteropstartens næstsidste træningskamp med et klart nederlag, da svenske Kalmar FF med danske Henrik Jensen på trænerbænken, slog østjyderne 2-0.

AC Horsens-målmand Matej Delac var tæt på at redde svenskernes føringsmål efter 22 minutters spil i en situation, hvor ellers erfarne Alexander Ludwig en smule ukoncentreret lod sig overraske på et indlæg fra venstresiden, og så sneg finske Simon Skrabb sig forbi danskeren og gjorde det til 1-0.

Med syv minutter tilbage af kampen på Klostergardens Idrottsplats i universitetsbyen Lund blev Alexander Ludwig igen overspillet, da Kalmar med fint et-to-spil reducerede forsvarsspilleren til statist, og så kunne hjemmeholdet eneste dansker, den tidligere AC Horsens-spiller Jacob Trenskow, gøre det til 2-0.

Amerikansk hattrick i AC Horsens’ testsejr

Med to minutter tilbage af kampen fik forsvarsspilleren Alagie Saine sit andet gule kort, da AC Horsens-gambianeren bremsede en lovende Kalmar-omstilling.

Med 2-0-nederlaget i Skåne venter nu kun én træningskamp yderligere, næste lørdag mod Esbjerg fB, inden AC Horsens starter jagten på en plads i NordicBet Ligaens top-seks med en hjemmekamp mod Kolding IF den 23. februar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P