Europæisk Fodbold

Serie A-klub afviser Super League-afsløring: Vi støtter ikke projektet

FC Barcelonas præsident, Joan Laporta, meddelte fredag, at 12 klubber havde meldt deres ankomst til Super League-projektet. Nu afviser én af de klubber den påstand.

AS Roma har meddelt, at man ikke støtter Super League-projektet.
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix.

AS Roma har i en pressemeddelelse gjort det klart, at man ikke støtter op om Super League-projektet.

Den pressemeddelelse kommer på baggrund af, at FC Barcelonas præsident, Joan Laporta, tidligere fredag ellers havde meldt ud, at AS Roma var én af de 12 klubber, som havde meldt deres ankomst til den selvstændige europæiske klubturnering.

Barca-boss afslører de første 12 Super League-klubber: Kan begynde fra næste sæson

I pressemeddelelsen skriver Serie A-klubben således:

– Som meddelt nogle timer efter Den Europæiske Unions Domstols beslutning om Super League-sagen, så gentager AS Roma, at det ikke støtter nogen former for projekter, der er relateret til den såkaldte Super League.

– Klubben meddeler også, at den aldrig har ændret sin position på området, eller har indgået i nogle diskussioner om at tage en anden retning, andet end den som klubben arbejder sammen med via ECA i et stærkt samarbejde med UEFA og FIFA, skriver AS Roma på klubbens hjemmeside.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P