3F Superligaen

Officielt: Lyngby-spanier fortsætter karrieren i Qatar

Efter blot et halvt år i Lyngby Boldklub, drager spanske Marc Muniesa nu videre i karrieren igen.

Marc Muniesa er færdig i Lyngby Boldklub.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Savnet til familien blev for stort for Marc Muniesa.

Af den årsag har Lyngby Boldklub givet den 31-årige spanier tilladelse til at forlade klubebn.

Det oplyser den kongeblå Superliga-klub onsdag.

Midtstopperen med det flotte CV, der blandt andet tæller kampe for FC Barcelona og Girona, blev præsenteret i Lyngby så sent som i sommer.

– Det har været en stor fornøjelse at have Marc i klubben i det seneste halve år, og han har på mange måde bidraget med, hvad vi havde håbet på. Han har været utrolig professionel i sin tid i klubben, og han har været en inspiration for især vores unge spillere både på og udenfor banen.

– Vi ønsker Marc alt det bedste fremover, siger Nicas Kjeldsen, fodboldchef i Lyngby Boldklub, til klubbens egen hjemmeside.

Han kom til Lyngby efter fire år Al-Arabi SC i Qatar, men familien fulgte ikke med.

Netop afsavnet til familien har også været det, der har fået Muniesa til at ønske et skifte væk fra dansk fodbold.

– Jeg har været rigtig glad for at trække Lyngby-trøjen over hovedet, og jeg har også været virkelig glad for at bo her. Samtidig kan jeg dog også mærke, at savnet til familien er stort, og jeg har derfor haft et stort ønske om at rejse tilbage til Qatar med dem.

– Jeg vil se tilbage på mit halve år her med stor glæde, og jeg kommer til at følge klubben tæt fremover, siger Marc Muniesa.

Marc Muniesa skifter til Qatar-klubben Al-Shahania med øjeblikkelig virkning.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P