Medie: Silkeborg henter svensker i næstbedste række
Silkeborg IF kan snart præsentere ny forstærkning til forsvaret. Det erfarer B.T. søndag middag.
Der har været gang i den søhøjlandske svingdør denne januar.
Silkeborg IF har sagt farvel til Tobias Salquist og Søren Tengstedt og god dag til Mads Larsen og Frederik Rieper – begge hentet i de lavere rækker.
Og nu er en ny spiller fra de næstbedste niveauer på vej til Silkeborg. Denne gang fra den næstbedste svenske række, Superrettan. Det erfarer B.T. søndag middag.
Det drejer sig om den 23-årige svenske midterforsvarer Pontus Rödin, som slutter sig til Kent Nielsens tropper fra IK Brage i Sverige. Svenskeren får angiveligt en fire-årig kontrakt, og offentliggørelsen er ifølge mediet lige oppe over.
Alle detaljer skulle være på plads i forbindelse med skiftet, og Pontus Rödin mangler i skrivende stund blot at gennemføre det obligatoriske lægetjek.
Rödin var fast starter for IK Brage i sidste sæson, hvor det blev til 27 optrædener for klubben, som endte nummer seks i Superrettan. Rödin har tidligere spillet i Eskilstuna og Linköping.
Pontus Rödin er noteret for to U20-landskampe for Sverige.
Officielt: Søren Tengstedt skifter til hollandsk fodbold