HB Køge taber snævert til svensk topseks-hold
NordicBet Ligaholdet fra HB Køge spillede lørdag træningskamp mod svenske Kalmar FF og det blev en målrig affære på banen i Malmö.
Køge og Kalmar spillede lørdag træningskamp på halvvejen.
På en kunstgræsbane i Malmö stod de to mandskaber overfor hinanden, i hvad der skulle vise sig at blive en målrig affære.
Det var HB Køges anden kamp i denne vinteropstart, efter sidste uges 1-1 mod Nykøbing FC fra den danske anden division. Lørdag var det så sidste sæsons sjetteplads i Allsvenskan, Kalmar FF, der ventede.
Efter bare tre minutter bragte Sebastian Larsen Køge i front. Stillingen holdte i 20 minutter, hvor Kalmar udlignede. Svenskerne scorede yderligere to gange, inden Marcus Gudmann reducerede i første halvegs overtid.
Stillingen var derfor 3-2 til svenskerne ved pausen.
I anden halvleg udbyggede Kalmar, med den danske cheftræner Henrik Jensen i spidsen, i det 68. minut, inden HB Køges Gabriel Larsen scorede kampens sidste mål til stillingen 4-3.
I næste uge drager HB Køge på træningslejr i Tyrkiet, hvor kasakhiske FC Atyrau venter.
Tidligere Brøndby-profil træner med i HB Køge