FCM-truppen har overrasket Thomasberg efter ferien: Bedre end håbet
FC Midtjylland spiller fredag sin første kamp i 2024, når de i en træningskamp møder AaB, og midtjyderne kommer til kampen i god forfatning.
I FC Midtjylland er spilleren mødt ind til et 2024, hvor klubben ligger lunt i svinget til at tage sit fjerde danske mesterskab.
Midtjyderne gik på jule- og vinterferie med to point ned til Brøndby på Superligaens andenplads, og noget tyder på, at spillerne i i FC Midtjylland godt ved, hvad der er på spil.
Efter en teambuilding-tur til Skotland i sidste uge, har spillet i denne uge været tilbage i mere vante omgivelser Ikast, og her har cheftræneren været imponeret og den forfatning, hans spillere er vendt tilbage i.
– Først handler opstarten jo om, at vi får spillerne i den forfatning, vi ønsker; både fysisk i forhold til udholdenhed, men også i forhold til at have den styrke, der gør, at man forhåbentlig undgår skader.
– Vi fik trænet et par dage i sidste uge, efter vi kom hjem fra Skotland. Men det her er den første uge, hvor vi har arbejdet med at få lagt et fundament på de parametre, jeg lige har nævnt. Der er blevet gået til den og trænet igennem, og spillerne er kommet tilbage i den fysiske forfatning, vi havde håbet – og måske endda endnu bedre, siger FCM-cheftræner Thomas Thomasberg.
Superligaens førerhold spiller fredag træningskamp mod AaB, og her kan flere af spillerne i periferien se frem til tiltrængt spilletid.
Er han FC Midtjyllands talisman? – midtstopper har endnu ikke tabt– Kortene bliver blandet. Alle kommer til at skifte undervejs, og kun målmanden forventer vi skal spille 90 minutter, fordi der her er en anderledes belastning, og det er godt at få en hel kamp og ikke blot de aktioner, der byder sig i én halvleg, siger han og fortsætter:
– Det handler om det fysiske, men vi glæder os også til at få fornemmelsen af at møde et andet hold, som måske spiller lidt anderledes, end vi er vant til under træningerne, lyder det fra Thomasberg.
FC Midtjylland er tilbage i aktion i Superligaen den 18. februar, hvor de starter med med en udekamp mod de nærmeste forfølgere fra Brøndby.