FCM-chef afslører: Denne europæiske storklub inspirerer os
Sportschef i FC Midtjylland, Kristian Bach Bak, har i et interview med det store spanske medie AS sat ord på den midtjyske udvikling.

Der er nok god grund til, at lidt flere udenlandske fodboldfans og medier har fået øjnene op for FC Midtjylland i denne sæson.
De midtjyske ulve var med en flot europæisk kampagne på nippet til et historisk avancement mod Nottingham Forest, hvor Premier League-mandskabet i sidste ende viste sig at være for stærke.
Nederlaget kommer dog næppe til at sætte en stopper for de midtjyske ambitioner.
I et stort interview med det spanske medie AS sætter FC Midtjyllands spotschef, Kristian Bach Bak, ord på. hvordan man arbejder på Heden.
Her fortæller FCM-chefen blandt andet, at man nu kan konkurrere med en af de klubber, man i årevis har set op til på rekrutteringssiden.
– En europæisk klub, der har inspireret os meget, er Red Bull Salzburg. Deres rekruttering, hvordan de spiller og samtidig præsterer hver eneste sæson i Europa.
- Vi har fulgt dem tæt i de seneste fem år for at nå det niveau, det er vi tæt på. Spillere, der vælger RB Salzburg, overvejer også Midtjylland nu. Særligt unge spillere, siger Kristian Bach Bak til AS.

FC Midtjylland skal lørdag aften møde Sønderjyske på MCH Arena i Superligaens mesterskabsspil.
Her er der både godt og skidt nyt for cheftræner Mike Tullberg.
Læs mere her:

FC Midtjylland
Nottingham Forest












