Klopp ovenpå FA Cup-sejr over Arsenal: Det kunne ikke blive sværere

Liverpool sikrede sig avancement, da de søndag aften slog Arsenal, som havde ladt kanonen op med løst krudt til opgøret i den engelske FA Cup.

Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix.

Liverpool slog søndag Arsenal ude med cifrene 2-0 i FA Cuppen.

Der var tale om en chancerig affære på Emirates, hvor hjemmeholdet pressede godt på i første halvleg.

Afslutningerne blev dog aldrig helt skarpe, og Alissons bur forblev rent. Kampen skulle også runde de 80 minutter, inden der blev prikket hul på målbylden.

Polske Jakub Kiwior fik på uheldig vis skubbet bolden ind bag egen målmand, Aaron Ramsdale, efter et hårdt frispark af Alexander-Arnold.

Måltavlen viste cifrene 1-0, men gæsterne fra Liverpool var endnu ikke færdige.

Således fik colombianske Luis Diaz smækket bolden i netmaskerne i overtiden, hvilket cementerede Liverpools videre færd i FA Cuppen.

Gæsternes manager, Jürgen Klopp, var særdeles godt tilfreds med kampens udfald.

Mål og Highlights: Liverpool besejrer uskarpe Arsenal i chanceorgie

– Jeg er super stolt. Arsenal er en meget svær modstander. Det bliver ikke sværere, siger Jürgen Klopp, ifølge BBC.

Sejren udløser en kortvarig pause for den tyske managers mandskab, da den næste uge er sat af til returopgør for de hold, der har spillet uafgjort i indeværende spillerunde.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P