Premier League

Liverpool tilbagekalder lejespiller: Fantastisk både på og udenfor banen

Til stor ærgrelse for skotske Dundee FC har Liverpool valgt at hente Owen Beck hjem fra sin lejeaftale.

Liverpool hiver Owen Beck hjem fra Dundee.
Foto: Dundee FC

Liverpool har endnu til gode at bekræfte, men nu har Dundee gjort det for dem.

Merseyside-klubben henter den 21-årige venstreback Owen Beck hjem fra lejeopholdet i Skotland et halvt år før tid.

Som udgangspunkt lader det til, at Dundee hellere end gerne havde beholdt Beck resten af sæsonen, hvilket også var den oprindelige plan.

– Med januars transfervindue nu åbent har Liverpool udnyttet sin ret til at tilbagekalde Owen fra hans sæsonlange lån.

– Owen vil blive markant savnet af alle i Dundee FC, da han har været fantastisk både på og udenfor banen, lyder det i en officiel udmelding fra den skotske klub.

Liverpool udlejer forsvarsspiller til Skotland

Owen Beck har kun misset én kamp i den skotske Premiership i løbet af efterårssæsonen, hvor det ellers er blevet til fuld spilletid og to scoringer i i alt 17 kampe.

I oktober blev han for første gang udtaget til det walisiske landshold, hvor han dog måtte se hele venskabskampen mod Gibraltar fra bænken.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P