LaLiga

Tidligere Real Madrid- og AC Milan-keeper går på pension

Den tidligere Real Madrid- og AC Milan-målmand Diego Lopez har annonceret, at han stopper som aktiv fodboldspiller.

Diego Lopez i sin tid i Real Madrid.
Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

Diego Lopez indstiller karrieren som aktiv fodboldspiller.

Den 42-årige spanier har været klubløs siden sommeren, hvor han forlod Rayo Vallecano.

– Jeg spillede lidt på Rayo, og det var tid til at sige farvel og gøre andre ting, som jeg virkelig gerne ville gøre efter så mange år som professionel, som at være sammen med min familie, siger han ifølge Marca.

Han afslører dog, at det ikke er et endegyldigt farvel til fodbolden, da han er i gang med at anskaffe sig sin trænerlicens.

– Jeg er på andet niveau, hvor jeg har målmænd og sportsledelse. De næste par år bliver vigtige for at se, om nogen klubber er interesseret i mig, siger han.

Diego Lopez er bedst kendt for sin tid i Real Madrid og AC Milan. Han har desuden spillet i klubber som Sevilla og Villareal.

I alt har han spillet 570 seniorkampe på klubplan, ligesom det blev til én kamp på det spanske landshold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P