PL-oprykkere gider ikke flere bøder: Syng – men kun hvis du ved hvad du synger
Hos oprykkerne fra Luton ønsker de hverken flere bøder eller mere negativ medieomtale, og derfor opfordrer de nu sine tilskuere til kun at synge med på kendte sange.
120.000 pund – Lige godt én million kroner.
Så meget lød bøden til Luton Town på, efter klubben af FA blev sigtet for en grov og homofobisk sang i klubbens første Premier League-kamp nogensinde.
På besøg i Brigthon den 12. august rettede Luton-fansene en sang mod Brighton-spilleren Billy Gilmore, der har han en fortid i Chelsea.
Gilmore blev af de medrejsende Luton-fans kaldt “Chelsea rent boy”, der løst oversat betyder “Chelsea trækkerdreng”. Det stærkt nedladende udtryk har fulgt London-klubben siden 1980’erne uden nogen egentlig grund.
Lørdag tager Luton så imod netop Chelsea hjemme på Kenilworth Road, og med tanke på både bøden fra Brighton-kampen og lørdagens modstander kommer Premier League-oprykkerne nu med en opfordring, der ikke er til at tage fejl af.
– Vær sød at synge, MEN; hvis ikke du ved, hvad du synger, så lad vær med at synge!
Stor bødestraf til Premier League-oprykker– Som altid ønsker vi, at I synger jeres hjerter ud for drengene, men skulle der være en sang, som du ikke kender teksten til, så vær sød ikke at synge med. Hvis du synger med, kan du utilsigtet synge noget, der kan føre til en markant bøde til klubben, en potentiel bortvisning fra Kenilworth Road eller endda strafferetlige anklager.
– At synge den samme homofobiske sang til lørdagens kamp vil eksempelvis give os en endnu større bøde, give dårlig medieomtale til dig selv og til klubben, og hvis du bliver identificeret vil det potentielt resultere i, at du mister dit sæde og får en plet på straffeattesten, lyder det fra Luton.
I januar 2022 bekræftede den britiske anklagemyndighed, at frasen “rent boy” blev betragtet som homfobisk og derfor som en hadforbrydelse. Dermed kan alle, der bruger udtrykket, blive dømt for hadforbrydelser.