Efter skub til bolddreng: Premier League-keeper undgår straf
Fulham-keeper Bernd Leno lod sin frustration gå ud over en bolddreng, da Bournemouth besejrede Fulham. Hændelsen får dog ikke et efterspil.
Der var som altid høj intensitet i Premier League, da Bournemouth tog imod Fulham på Boxing Day.
Med 15 minutter tilbage af opgøret var stillingen 2-0 til Bournemouth, og derfor havde Fulham-keeper Bernd Leno da også travlt med at få fat i bolden ved et målspark.
Fulham-keeperen lod i den forbindelse sin frustration gå ud over en bolddreng, der varmede bolden lidt ekstra til hjemmeholdets fordel. Det medførte et lille skub, der satte godt gang i både fans og spillere på Vitality Stadium.
Men trods et skub til bolddrengen så vil Bernd Leno efter alt at dømme fortsat være på plads mellem stængerne for Fulham, når klubben nytårsaftensdag tager imod Arsenal. Det beretter The Guardian.
Avisen skriver nemlig, at hændelsen mellem Bernd Leno og Bournemouth-bolddrengen ikke får konsekvenser for den 31-årige Fulham-tysker.
Det engelske fodboldforbund, FA, skulle nemlig have besluttet sig for ikke at gå videre med sagen.
Mål og Highlights: Bournemouth sejrer sikkert over FulhamOndt blev senere værre for Bernd Leno og Fulham, der endte med at indkassere endnu en scoring i kampens slutminutter, hvilket førte til et nederlag mod Bournemouth på 3-0.
Bernd Leno fik tilsyneladende også en smule røde ører efter hændelsen, og var da også senere henne at undskylde til bolddrengen samt Bournemouth-fansene.
Du kan se hændelsen i videoen øverst i artiklen