Medie: ‘Agent’ Messi er igang igen – lokker tidligere United-spiller til Miami

Lionel Messi har siden sin ankomst til USA fungeret lidt som rekrutteringschef hos Inter Miami, og nu skulle argentineren igen være ved at hente en af sine 'venner'.

Lionel Messi vil lokke Marcos Rojo til Inter Miami.
Foto: Henry Romero/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Først var det Sergio Busquets, dernæst Jordi Alba, og senest Luis Suarez.

Lionel Messi har i den grad gjort sit indtog i den amerikanske MLS, og den argentinske verdensstjerne lader ikke til at være færdig.

Efter sit skifte til Inter Miami har Lionel Messi efter sigende været stærkt medvirkende til klubbens markante oprustning, der i efteråret kastede en liga cup-titel af sig.

Nu kan endnu en af Messis tidligere holdkammerater, nemlig forsvarsspilleren Marcos Rojo, være på vej til Florida-klubben.

Den 33-årige nuværende Boca Juniors-forsvarsspiller, der har en fortid i Manchester United, har godt nok fortsat kontrakt med Boca Juniors to år yderligere.

Officielt: Suarez genforenet med Messi

Alligevel har både Messi og Inter Miamis argentinske træner, Tata Martino, angiveligt ringet til Rojo for at få ham til at slutte sig til den spansktalende enklave i USA. Det skriver Radio Continental.

Lionel Messi og Marcos Rojo spillede fra 2011 til 2018 i alt 45 kampe sammen på det argentinske landshold.

Hos Inter Miami kunne noget da også tyde på, at defensiv forstærkning ville være tiltrængt. I sine 34 MLS-kampe, hvor klubben sluttede næstsidst i den østlige konference, lukkede Messi og kompagni ikke færre end 54 mål ind i den forgangne sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P