Thomas Frank med dårligt nyt om Brentford-topscorer
Danskerklubben Brentford må undvære topscorer Bryan Mbeumo et godt stykke ind i det nye år.
Med syv mål er han suverænt Brentfords mest målfarlige spiller.
Nu melder cheftræner Thomas Frank, at klubben må undvære fransk-camerounesiske Bryan Mbeumo indtil marts næste år.
– Operation i anklen i dag – ude i 12 uger. Bryan er en positiv fyr, han kommer stærkere tilbage, lyder det fra Thomas Frank på dagens pressemøde.
Mbeumo måtte udgå i Brentfords 2-1-nederlag til Brighton sidste onsdag, og han var derfor ikke en del af holdets 1-0-nederlag mod Sheffield United i weekenden.
Brentford er inde i en skidt stime, hvor det er blevet til fire nederlag i de seneste fem kampe.