Dansk Fodbold

Bjørnebye forlader EfB et halvt år før tid

Esbjerg fB og Tobias Bjørnebye er blevet enige om at ophæve samarbejdet et halvt år før tid.

Tobias Bjørnebye forlader Esbjerg.
Foto: EfB

Han skiftede i januar sidste år norske Kongsvinger ud med EfB.

Nu er midtbanespilleren Tobias Bjørnebye færdig i den danske 2. Divisionsklub – et halvt år før tid.

Dermed er den 25-årige nordmand fri til at se sig om efter nye muligheder ovenpå en halvsæson, som bekendt ikke er gået hans vej.

I indeværende sæson er det blevet til sølle 10 minutter i den danske 2. Division.

– Tobias Bjørnebye har været et godt bekendtskab for EfB i dagligdagen, og han er hver dag mødt ind og har leveret en professionel indsats til trods for, at spilletiden har været sparsom. Den indstilling har jeg stor respekt for, og jeg er sikker på, Tobias vil finde et nyt, godt sted at spille fodbold, og alle i EfB ønsker ham held og lykke, lyder det fra cheftræner Lars ‘Lungi’ Sørensen.

EfB henter AGF-sportschefs søn

Selvom han har haft lang vej til spilletid i denne sæson, så fik Bjørnebye spilletid i 10 af i alt 16 kampe i 2. Division i sidste sæson.

Tobias Bjørnebye er søn af AGF-sportschef Stig Inge Bjørnebye, og han har tidligere repræsenteret klubber som Lyn, Rosenborg, Hødd, Sogndal og Kongsvinger i hjemlandet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P