
Brøndby-stopper ovenpå nederlag til AGF: Vi spiller utroligt dårligt
Det blev ikke, som Brøndby havde håbet, da Vestegnsklubben besøgte AGF's Ceres Park i Oddset Pokalen torsdag.

2-0.
Sådan viste måltavlen, efter Brøndby besøgte Ceres Park i Aarhus i Oddset Pokalen.
Målene blev scoret af den vikarierende spidsangriber, Janni Serra, og tårnhøje Frederik Tingager. Samtidig havde AGF’s Peacock-Farrell ikke det store at se til. Og det er der en årsag til, mener Brøndbys Jacob Rasmussen.
– Vi er pivringe. Vi spiller utroligt dårligt, lægger den 26-årige stopper ud.
– Det gode er, at vi har en hjemmekamp på søndag. Vi har nogle mål, vi skal hente, siger Rasmussen til Viaplay efter kampen.

Aarhusianerne har altså overhånden, når returopgøret spilles på Brøndby Stadion den 10. december. Brøndby-spillerne holder dog hovedet højt og troen oppe, tyder det på.
Se hele interviewet med Jacob Rasmussen i toppen af artiklen.