Overfusede dommer: Bøde og karantæne til Jon Dahl Tomasson

Jon Dahl Tomasson er ikke at finde på sidelinjen til Blackburns kamp i weekenden mod Leeds. Den danske manager har fået karantæne af det engelske fodboldforbund.

Jon Dahl Tomasson iført jakke og med mørkt hår
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Én spilledags karantæne og en bøde på 17.400 kroner.

Det er straffen til Blackburns manager, danske Jon Dahl Tomasson, efter at han overfusede en dommer i sidste uge kamp mod Sheffield Wednesday.

Det skriver det engelske fodboldforbund onsdag på sin x-profil, og Jon Dahl Tomasson misser dermed weekendens vigtige kamp mod rækkens nummer tre fra Leeds United. Og danskeren har erkendt sin skyld.

Det engelske fodboldforbund skriver, at Jon Dahl Tomasson har erkendt, at han opførte sig uanstændigt overfor en dommer i kampens 79. minut.

Jon Dahl har også accepteret bøden og karantænen, som han er blevet tildelt.

Jon Dahl og Blackburn Rovers ligger på rækkens syvende plads og kæmper med næb og klør om at komme ind i top seks, som giver adgang til oprykningsspillet til Premier League.

Blackburn eller det brasilianske landshold? – Jon Dahl Tomasson er imponeret

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P