Premier League

Overdrevet jubel: Arteta i karantæne

Mikel Arteta og Arsenal tog en vigtig sejr i Premier League, da de tirsdag aften besejrede Luton på udebane med et dramatisk mål dybt inde i tillægstiden.

Mikel Arteta hilser på kampens dommertrio til Premier League kampen ude mod Luton Town.
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Bølgerne gik højt i tirsdagens opgør mellem Luton og Arsenal.

Og det kogte helt over, da Arsenals Declan Rice på dramatisk vis fik headet bolden i mål i kampens døende sekunder.

Det fik Arsenals træner, Mikel Arteta, til at gå fuldstændig amok. I en sådan grad, at kampens dommer så sig nødsaget til at give Arteta et gult kort, hvilket betyder at spanieren har karantæne i næste kamp.

Arteta kom i Samuel Barrotts, kampens dommer, sorte bog for overdreven jubel, da Declan Rice scorede det forløsende mål til 4-3.

Ifølge International Football Association Boards reglement, var advarslen på sin plads.

– Spillere kan juble, når der bliver scoret, men jubelscenen må ikke være overdrevet.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Dette gælder dermed også trænere, selvom dette ikke er direkte nævnt i reglementet.

– Jeg kunne ikke blive siddende i sædet. Det var rene følelser. Hvis det er et gult kort, så er det et gult kort, fortæller spanieren til BeIN Sport.

Arsenal, som lige nu huserer på Premier Leagues førsteplads, må derfor undvære deres cheftræner på bænken, når de næste gang møder Aston Villa ude på Villa Park.

Du kan se situationen, der fik Arteta til at juble på livet løs, øverst i artiklen.

Mål og Highlights: Arsenal afværger katastrofen med dramatisk sejr mod oprykkere

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P