AGF-profiler og cheftræner inden pokalbrag mod Brøndby: Her er hvad de siger

AGF og Brøndby brager torsdag sammen i den første af to kvartfinaler i Oddset Pokalen. Hør hvad to af AGF's profiler samt cheftræner Uwe Rösler har at sige inden kampen.

AGF's Mikael Anderson, Tobias Bech og Uwe Rösler sætter ord på pokalkvartfinalerne mod Brøndby.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der bliver formentlig godt gang i den, når AGF og Brøndby IF ramler sammen i Oddset Pokalen hele to gange i denne uge.

Den første kvartfinale bliver spillet torsdag, inden de allerede søndag mødes i returopgøret.

Forud for de to kvartfinaler har Campo været et på besøg i AGF, hvor Tobias Bech, Mikael Anderson og cheftræner Uwe Rösler alle blev spurgt ind til forestående pokalkampe.

Her er hvad de sagde:

Tobias Bech:

– De bliver fede. Det er to store opgør, hvor der formentlig bliver fyldt på begge stadioner. Der bliver knald på. Og så er jeg ikke i tvivl om, at vi slår dem ud.

Mikael Anderson:

– Brøndby i Pokalen er fedt. Der er måske nogen, der havde foretrukket et andet hold, men for at vinde Pokalen skal vi slå de bedste, og så må vi jo starte med Brøndby.

– Jeg synes, at det er meget lige. Det så vi også i kampen i Superligaen. Det var en meget lige kamp, hvor de havde første halvleg og vi havde anden. Så det bliver meget tæt. Men jeg håber og tror på, at vi er gode nok til vinde.

– Det bliver afgjort på de små marginaler. Vi skal være skarpere i felterne, men vi skal også turde at spille vores spil og tro på os selv.

Uwe Rösler:

– For at nå til finalen skal man slå mindst ét tophold ud, så jeg tager det som det kommer. Sidste år var det FC Nordsjælland, i år er det Brøndby.

Mikael Anderson bliver sparket ned markant mere end alle andre i Superligaen: Det er lige voldsomt nok

Den første kvartfinale mellem de to rivaler fløjtes i gang torsdag klokken 18.00 og kan ses på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P