Politiet vil tage nyt værktøj i brug i pokalkampen mellem AGF og Brøndby

Brøndbyfansene der rejser med til pokalkampen i Aarhus i starten af december vil blive tilbageholdt i op til en time efter kampen.

Østjyllands Politi vil tilbageholde Brøndbys fans i op til en time efter pokalkampen mod AGF.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Når AGF den 7. december tager imod Brøndby i Oddset Pokalen, vil de medrejesende Brøndby-fans gøre klogt i at huske varmt tøj.

Østjyllands Politi har onsdag bekendtgjort, at de har tænkt sig at tage et nyt værktøj i brug til kampen.

Paragraffen bag det nye værktøj, der giver politiet beføjelser til at tilbageholde udeholdsfansene i op til en time efter kampens slutfløjt, er en del af af loven om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, der trådte i kraft den 1. juli i år.

– Østjyllands Politi vil efter kampens afslutning mellem AGF og Brøndby IF torsdag den 7. december gøre brug af en ny lov for at sikre, at der ikke opstår unødvendige sammenstød mellem de to klubbers fans.

– Beslutningen om at give et påbud om, at udebanefansene skal tilbageholdes i op mod en time efter slutfløjtet, er truffet med baggrund i blandt andet konstaterede uroligheder efter Superligaopgøret mellem Brøndby og AGF den 6. november 2023.

Ekspert om Brøndby-profil: Han ligner en dårlig afslutter

– I praksis vil påbuddet i Aarhus den 7. december betyde, at Brøndbys fans vil blive tilbageholdt på stadion i maximalt en time efter kampen, lyder det på Østjyllands Politis hjemmeside.

Pokalkampen mellem AGF og Brøndby den 7. december er den første af de to klubbers dobbeltopgør i kvartfinalen. Returopgøret spilles i Brøndby tre dage senere.

Østjyllands Politi gør opmærksom på, at det er hjemmeholdets ansvar at sørge for, at omstændighederne på stadion er til, at politiet rent faktisk kan tilbageholde Brøndbys fans.

Janni Serra om sit skifte til AGF: Det helt rigtige skridt

– Det pålægges AGF A/S, som har ansvaret på stadion, at sikre, at det kan lade sig gøre rent sikkerhedsmæssigt, og at de tilbageholdte tilskuere i perioden har adgang til relevante faciliteter, herunder læ og toiletter.

– Østjyllands Politi vil på dagen foretage en konkret vurdering og aftale med AGF A/S, hvornår tilbageholdelse af tilskuere på udebaneafsnittene ikke længere vil blive anset som påkrævet. Der er tale om personer på de to stadionafsnit D5 og D6, lyder det fra Østjyllands Politi.

Pokalkampen på Ceres Park spilles torsdag den 7. december klokken 18:00, og dermed kan Brøndbyfansene formentlig se frem til først at forlade Ceres Park omkring 21-tiden.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P