
Medie: Så længe er Tottenham-profil skadet
Der er ikke gode nyheder til Ange Postecoglou og co., der må forvente, at den skadesplagede midtbaneprofil ikke bliver disponibel lige foreløbigt, skriver transferspecialisten.

Rodrigo Bentancur måtte skuffet gå fra banen efter 32 minutter mod Aston Villa søndag.
Desværre for den uruguayanske midtbanespiller er det ikke et enkelttilfælde, siden skiftet til Spurs fra Juventus i januar 2022.
Nu melder den italienske transferguru, Fabrizio Romano, at Tottenham-profilen vil være ude i omtrent to måneder. Dermed misser 26-årige Bentancur vigtige opgør for sit hold, der møder Manchester City i næste runde.
Ifølge Transfermarkt, har profilen i forvejen været skadet i 302 dage.
Dermed vil det totale antal dage på sidelinjen med alt sandsynlighed komme op på mere end et år – omkring halvdelen af tiden i Tottenham.

Rodrigo Bentancur kom til Tottenham efter 181 kampe hos ‘Den gamle dame’ i Italien. Siden da har han nået at trække i Tottenhams trøje af 48 omgange, hvor det er blevet til seks mål og seks assist hos de hvidklædte.