Serie A

Inter-boss bekræfter forhandlinger med profil

Inter-CEO Giuseppe Marotta bekræfter, at man arbejder på at indgå en ny aftale med Lautaro Martinez.

Giuseppe Marotta bekræfter, at Inter arbejder på at forlænge med Lautaro Martinez.
Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix

Søndag var der dømt vaskeægte topbrag i Serie A.

Her tog Juventus imod Inter, og hjemmeholdet kunne i det 27. minut fejre en 1-0-føring.

Allerede seks minutter senere fik Inters Lautaro Martinez dog bragt balance i regnskabet med sin scoring til 1-1.

At Lautaro Martinez kom på måltavlen i søndagens opgør er langt fra en enlig svale.

Det var således den 26-årige argentiners 13. scoring i lige så mange kampe i Serie A denne sæson.

Det er man tilsyneladende også opmærksom på i Inter, hvor man arbejder på at indgå en ny aftale med Lautaro Martinez.

– Vi er i dialog med Lautaro og hans agent for at få en ny aftale på plads. Vi er meget rolige.

– Jeg mener ikke, at der kommer til at være problemer i forhandlingerne overhovedet, da Lautaro gerne vil fortsætte her, siger Inters CEO, Giuseppe Marotta, ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano.

Lautaro Martinez kom til Inter i sommeren 2018.

Hans nuværende kontrakt strækker sig frem til sommeren 2026.

Medie: Europas største klubber vil have fingrene i historisk ung Serie A-debutant

Opgøret mellem Juventus og Inter endte 1-1.

Med pointdeleren topper de to storklubber fortsat den italienske Serie A, hvor Inter ligger øverst med 32 point. Juventus ligger på andenpladsen med 30 point.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P