
Kevin De Bruyne: Jeg håber at blive klar
Den belgiske midtbanestjerne kommer med sit bud på, hvornår han vil være spilleklar igen.

Han har ikke spillet meget fodbold denne sæson.
Kevin De Bruyne pådrog sig tilbage i august en muskelskade, der har gjort, at han har siddet på lægterne i lidt over 100 dage nu.
Den 32-årige verdensstjerne har derimod benyttet tiden til andre foretagender. Senest er han blevet fanget af Sky Sports F1, da han besøgte racerbanen.
– Det går godt. Jeg har stadig lidt vej endnu, men jeg skal nok blive klar, siger belgieren og fortsætter…
– Jeg håber, at jeg bliver klar kort efter nytår, hvis det hele går som planlagt, slutter Kevin De Bruyne.

Manchester City har som nævnt måtte undvære en af sine anførere og helt store profiler i størstedelen af sæsonen. På trods af det har klubben holdt fast i toppen af Premier League-tabellen, hvor de er ét point bag Arsenal på førstepladsen.