1 min læsningMedie: Napoli-guldfugl er klar på Chelsea-skifte

Ifølge et engelsk medie har Chelsea fået positive tilbagemeldinger på en mulig transfer fra angriberens lejr.

1 min læsning
Victor Osimhen og Kvaratskhelia jubler efter scoring.
Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix

Chelsea er på angriber-jagt.

For selvom man de seneste to runder har fået godt gang i klubbens nuværende førstevalg på ni’er-positionen, så er meldingerne, at man jagter en mere målfarlig mulighed til spidsen hos The Blues.

Længe har der været snak om, hvorvidt den mulighed kunne blive seneste sæsons topscorer i Serie A, Victor Osimhen fra Napoli – og nu tyder noget på, at Mauricio Pochettino og co. er kommet det en smule nærmere.

For ifølge det engelske medie Evening Standard har Chelsea nu fået fornemmelsen af, at nigerianeren er åbent for et skifte til London.

Noget tyder dog ifølge mediet på, at man ikke kan slå til allerede i januar, men er nødt til at vente til sommeren næste år, før en handel kan komme i stand.

Osimhen har tidligere fortalt om, hvordan Chelsea-legenden Didier Drogba er hans store idol, og har også tidligere udtrykt et stort ønske om at opleve en tilværelse i Premier League.

Du kan læse meget mere om Osimhen i campo.dk’s portræt af nigerianeren lige her:

Fra afrikansk ‘børneklub’ til topscorer med prisskilt på en milliard – her er historien om Serie A’s nye nigerianske guldfugl

I mellemtiden skal den 24-årige angriber vende sig til en ny hverdag i Napoli, hvor hans nu tidligere cheftræner tirsdag har fået sparket, og en ny allerede er blevet sat i spidsen for seneste sæsons Scudetto-vindere.

Det kan du læse meget mere om her.

Timeline

Popular

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P