Medie: Barca vil nappe Leicester-profil Foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix
LaLiga

Medie: Barca vil nappe Leicester-profil

Barcelona er eftersigende på udkig til nye kræfter på den defensive midtbane, hvor Sergio Busquets’ exit har efterladt et stort hul.

Foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix

Wilfred Ndidi kan være i gang med sin sidste sæson i Leicester.

Ifølge Sport, holder FC Barcelona et vågent øje med den 26-årige nigerianer.

Den defensive midtbaneprofil har kontraktudløb med Leicester City til sommer. Han har derfor mulighed for at forhandle med andre klubber, når transfervinduet åbner til januar.

Det er ingen hemmelighed, at FC Barcelonas økonomi er haltende.

Det har resulteret i flere frie transfers, der er havnet i den catalanske storklub.

Barcelona er dog ikke de eneste, der har interesse for Wilfred Ndidi. Udover sidste sæsons LaLiga-mestre meldes også Bayern München, Atletico Madrid og Juventus at have Ndidi på blokken.

Ifølge mediet, er Barcelona alligevel favoritterne til at sikre sig den defensive midtbanespiller.

Mest læste

Notifications

Notifikationer