Norsk banner vækker opsigt: Du skal dø

Den 53-årige træner virkede dog ikke synderligt ramt af situationen, hvor hans tidligere klubs tilhængere langede ud efter ham.

Norsk-banner-vækker-opsigt
Foto: Annika Byrde/NTB/Ritzau Scanpix

Geir Bakke fik sig en uhyggelig modtagelse, da han vendte tilbage til sin gamle hjemmebane i Lillestrøm.

Vålerenga-træneren blev mødt af et banner, hvor en rotte hænges med en pose penge i hånden. I panden stod ‘JUDAS’ med fede bogstaver.

Hovedpersonen selv tog det dog med oprejst pande, skriver TV2 Norge. Det gælder også de tilråb, Lillestrøms tilhængere sendte i nordmandens retning.

– Efter kampen skal du dø, lød det fra lægterne, skriver TV2 Norge.

– Det må man regne med, når tingene er blevet, som de er blevet. Lillestrøms tilhængere siger klart og tydeligt, når de er utilfredse med noget, siger Geir Bakke til TV2 Norge.

Skiftet fra Lillestrøm til Vålerenga er i Norge kendt som det forbudte skifte. Det skyldes, at klubberne er lokalrivaler, da Vålerenga er fra Oslo, mens Lillestrøm er en forstad til hovedstaden.

Erling Haaland er utilfreds: Langer ud efter TV2 Norge

Begge klubber har ligeledes haft masser af succes i Norge, og de har derfor flere mesterskaber hver især.

Kampen endte 2-0 i Lillestrøms favør, så det blev heller ikke en god dag på den sportslige plan for Geir Bakke.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P