
Daniel Wass inden Randers-opgør: Der er ro på
Brøndby er inde i en ganske fornuftig stime i Superligaen. Daniel Wass sætter ord på holdets udvikling forud for søndagens kamp mod Randers.

Brøndby er godt spillende i denne superligasæson.
Otte sejre i 11 kampe efterlader holdet fra Vestegnen på en aktuel tredjeplads forud for søndagens opgør mod Randers FC.
Holdet kom knebent med i mesterskabspillet i sidste sæson, hvor der kun var ét point mellem Brøndby og Silkeborg. Det er der en særlig god grund til, mener Daniel Wass.
– Vi har fået en god ro på holdet og fået en god stamme på holdet, siger Daniel Wass til Viaplay forud for aftenens opgør.
– Det er klart, at når vi ligger, hvor vi gør, så er selvtilliden i top. Det bliver først spændende at se, når det går den anden vej, hvordan vi reagerer der, lyder det fra Daniel Wass.

Brøndby og Randers tørner sammen i aften klokken 18:00. Kampen kan ses på TV3+ og Viaplay.
Se interview og efterfølgende analyse øverst i artiklen.