Sportsdirektør i Barcelona: Messi får en afskedskamp
Lionel Messi skiftede fra FC Barcelona efter 21 år i den catalanske storklub, men argentineren fik aldrig sagt ordentligt farvel på Camp Nou, men det vil klubben gøre noget ved.
Det er over to år siden, at Lionel Messi smuttede fra FC Barcelona.
Men den populære argentiner fik aldrig sagt farvel med fansene på Camp Nou, men det kan meget vel ske i fremtiden.
For hos Barcelona planlægger man at spille en afskedskamp for Lionel Messi, men først når det passer den syv-foldige vinder af Ballon d’Or.
Det fortæller en anden af spillets store skikkelser, portugisiske Deco, der i dag er sportsdirektør hos FC Barcelona.
Og det kan blive på det nye ombyggede Camp Nou, når det står klar i 2026.
– Der bliver en afskedskamp, men måske først på det nye stadion, når det står klar, fortæller Deco ifølge spanske as.com.
– Han er et af de største idoler i klubben historie. Han vil helt sikkert spille en afskedskamp i Barcelona, men hvornår det bliver? Det ved vi ikke.
36-årige Messi skiftede i sommer til amerikanske Inter Miami i MLS, hvor det virker til at argentineren trives. Deco håber da også, at Messi bliver ved med at spille.
– Han spiller stadig, og forhåbentlig forsætter han i mange år endnu, fordi folk, som elsker fodbold er glade, når Messi er glad, slutter 46-årige Deco.
Messi og Deco spillede sammen 79 gange i FC Barcelona fra 2004 til 2008.
Messi maner Barca-rygter i jorden – skal holde ferie i stedet