International Fodbold

Messi maner Barca-rygter i jorden – skal holde ferie i stedet

Lionel Messi er det seneste stykke tid atter blevet sat i forbindelse med et skifte tilbage til FC Barcelona - det ser dog ud til, at det heller ikke denne gang kommer til at ske.

Lionel Messi vil hellere holde fri end tage til FC Barcelona.
Foto: Ernesto Benavides/AFP/Ritzau Scanpix

Lionel Messi blev tidligere på måneden igen sat i forbindelse med et skifte til FC Barcelona.

Her gik rygterne på, at det ville blive realiteten, hvis Inter Miami ikke kvalificerede sig til playoff-kampene i MLS – hvilket ikke lykkedes for Messi og co.

Alligevel ser det nu ud til, at Messi fortsat ikke har tænkt sig at gøre comeback i Barca.

Planen var angiveligt ellers, at Messi skulle udlejes til den catalanske storklub for resten af året.

Selv har den argentinske verdensstjerne dog planer om at bruge tiden på at holde fri i stedet.

– Det er en skam, at vi ikke kvalificerede os, for vi var tæt på. Jeg har ikke været med i de seneste kampe, hvor der var flere skader.

– Min plan er nu at holde mig i gang med træning, så jeg er klar til den kommende kamp mod Charlotte, og så vil jeg ellers holde mig klar til landsholdet i november.

– Derefter vil jeg holde ferie i Argentina. Det er første gang, at jeg har mulighed for at tage fri i nogle dage derhjemme i december. Bagefter skal jeg tilbage til preseason, så jeg står stærkest muligt til næste sæson, siger Lionel Messi ifølge ifølge TYC Sport.

Messi med to kasser mod Sonne-løst Peru

Inter Miami ligger efter 32 runder næstsidst i den østlige konference i MLS.

FC Barcelona ligger nummer tre i LaLiga.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P