
Hjemvendt AGF’er på måltavlen i test mod tyskere – se sejrsmålet
AGF var torsdag et smut i Tyskland, hvor Holstein Kiel ventede i et testopgør. Her blev det til en sejr for superligaklubben.

Det er ikke kun Brøndby og FCK, der har brugt torsdagen til at få holdt formen ved lige med en testkamp.
Således har AGF været et smut i Tyskland, hvor 2. Bundesligaklubben Holstein Kiel ventede.
Her blev det til en beskeden 1-0-sejr for AGF.
Kampens eneste mål blev sat ind af 23-årige Zach Duncan, der dermed blev matchvinder.
Det gjorde han, da en af Holstein Kiels spillere headede bolden direkte ind i ansigtet på den unge australier, hvorefter bolden selv fandt vej til tyskernes netmasker.
Zach Duncan var i forrige sæson udlejet til Perth Glory, men er denne sommer atter tilbage i AGF.
Han står i alt noteret for 27 officielle kampe for Aarhus-klubben – dog uden officielle mål.
Se målet fra torsdagens testkamp nedenfor