Medie: Nu gider United ikke mere Sancho – lejer ham ud billigt Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix
Premier League

Medie: Nu gider United ikke mere Sancho – lejer ham ud billigt

Det skulle have været så godt, men det blev det slet ikke. Jadon Sanchos karriere i Manchester United er alt andet end forbilledligt, og nu vil klubben gøre alt for at komme af med ham i vinterens transfervindue.

Erik ten Hag fastholder at Jadon Sancho er degraderet over vil leje ham ud med stort løntab til vinter
Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix

I den vedvarende konflikt mellem Manchester United og angriberen Jadon Sancho, er klubben nu klar til at tage drastiske skridt.

Den tidligere engelske landsholdsspiller har nægtet at undskylde over for træner Erik Ten Hag, hvilket har ført til hans degradering fra førsteholdstruppen.

Manager Ten Hag står fast på sin beslutning og påpeger Sancho’s dårlige attitude og manglende træningsindsats, og derudover har den hollandske manager udtrykt bekymring over Sancho’s påvirkning på holdkammeraterne – en påstand der dog afvises af flere kilder. Det skriver den engelske avis Daily Mail.

Den traditionsrige avis skriver også, at 23-årige Sancho fortsætter med at bestride Ten Hags påstande og beskylder ham for at komme med 'usande' udtalelser, og at han bruger ham som en syndebuk.

Derfor skulle Manchester United nu være så desperate for at komme af med Sancho, at de er villige til at reducere hans enorme løn på 300.000 pund om ugen markant, hvis de kan finde en klub, der er klar på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Juventus og Borussia Dortmund er tidligere blevet nævnt som mulige aftagere, men begge klubber er ikke klar til at betale de 60 millioner pund, United forlanger for en spiller, der stort set har været inaktiv i over fire måneder.

Så leje er en mulighed... og Sancho-sagen ruller videre.

Medie: Tidligere Premier League-profiler flygtet fra Israel
Mål og Highlights: Martinelli sikrer Arsenal sejren på 1-0 over Manchester City

Mest læste

Notifications

Notifikationer