Italiensk fodboldikon overtager tøjlerne i kriseramt Serie A-klub
Filippo Inzaghi er tilbage i Serie A, hvor han nu skal stå i spidsen for Salernitana.

Filippo Inzaghi er tilbage i Serie A, hvor han i mange år bombede mål ind som aktiv fodboldspiller.
Den tidligere angriber skal således fremover stå i spidsen for Salernitana, der i samme ombæring har fyret klubbens nu forhenværende cheftræner.
Således oplyser Serie A-klubben på X, at Paulo Sousa stopper med øjeblikkelig virkning, mens Filippo Inzaghi altså allerede står klar til at tage over.
Filippo Inzaghi har stået uden job siden august, hvor han forlod Reggina.
Foruden Reggina har han også tidligere været cheftræner i klubber som AC Milan og Bologna.
Som spiller huskes han nok bedst for sine 300 kampe i AC Milan, hvilket kastede 126 mål af sig.
Filippo Inzaghi overtager et Salernitana-mandskab på en aktuel 19. plads i Serie A. Her er det kun blevet til tre point i sæsonens første otte kampe.
Salernitana












