Postecoglou: Hvis de gerne vil diskutere deres fremtid, gør jeg gerne det
Der er gode dage i Tottenham for tiden, hvor klubben har hentet fem sejre ud af syv mulige i Premier League, men ikke alle er del af pointhøsten.
Det går godt i Tottenham.
Klubben fra Nordlondon er den ene af to Premier League-klubber, der endnu har til gode at tabe i ligaen.
Det placerer Ange Postecoglous tropper på en andenplads blot to point efter Pep Guardiolas Manchester City. Det er dog ikke alle, der nyder lige godt af australske tilkomst.
Hugo Lloris, Eric Dier og Pierre-Emile Højbjerg er tre profiler, der har vist sig at være langt fra startelleveren.
De to førstnævnte har endnu ikke været på grønsværen, mens danske Højbjerg til trods har fået lige godt 168 minutter for de hvidklædte.
Spurs-manager: Højbjerg kommer til at spille meget mere– Jeg har endnu ikke snakket med Eric (Dier, red.). Hvis de finder det nødvendigt at snakke om deres fremtid, vil jeg gerne det, siger Ange Postecoglou.
– Jeg vil ikke opsøge samtalen, medmindre jeg føler, der er et problem. Det skulle være, hvis deres træning var mangelfuld, men det er ikke tilfældet.
Tottenham får igen muligheden for at hente tre point, når de besøger Kenilworth Road, hvor Luton tager imod.
Kampen sparkes i gang klokken 13:30 og kan fanges på TV3 MAX og Viaplay.