Mourinho: Jeg fik et kæmpe tilbud – og takkede nej
Mourinho har stået i spidsen for storklubber som Chelsea, Real Madrid og i dag AS Roma, men ifølge hovedpersonen selv, var han på blokken hos en ny klub i sommers.
Ni forskellige klubber og 1108 kampe fra sidelinen.
Sådan kan José Mourinhos CV kort resumeres, men ifølge portugiseren selv, kunne antallet af klubber være blevet forøget til ti.
Den italienske transferjournalist Fabrizio Romano skriver således, at Mourinho blev fik et stort bud henover sommeren. Den 60-årige cheftræner er dog stadig at finde hos AS Roma.
– Jeg afviste et kæmpe tilbud i sommers, fordi jeg fortalte Roma, at jeg ville blive. Jeg er ikke problemet. Det kan jeg ikke acceptere, siger Mourinho.
– Jeg kæmper fortsat for AS Roma indtil den 30. juni. Medmindre Friedkin (AS Romas ejer, red.) fortæller mig, at jeg ikke skal det. Jeg er her, og jeg kæmper. Jeg er ikke bange, lyder det fra den trofætunge træner.
José Mourinho har været ved tøjlerne i den italienske hovedstadsklub siden 2021. Klubben har ikke fået en ønskværdig start på Serie A, hvor de i skrivende stund befinder sig på en 16. plads i ligaen.
I Europa League er Roma at finde på 2. pladsen i Gruppe G, da Slavia Prag ligger med en bedre målscore efter én kamp i turneringen.
Mourinho kommer ikke nærmere ind på klubben, der skulle have forhørt sig efter hans arbejdskraft.