1 min læsningWass nedlagde Poulsen og fik gult: Se ham gå grinende fra duellen

Daniel Wass diskede op med et grin, da han fik gult efter at have nedlagt AGF's Nicolai Poulsen.

1 min læsning
Daniel Wass kunne ikke lade være med at grine, da han fik gult mod AGF.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Brøndby kunne næppe have ønsket sig en bedre aften i Aarhus.

Her blev det søndag til en 0-3-sejr over AGF, hvor særligt Bailey Peacock-Farrels klodsede røde kort tidligt i kampen fik sat sit præg på opgøret.

Ved stillingen 0-1 og en mand i overtal havde Brøndby-spillerne derfor god grund til at smile, men for Daniel Wass blev det pludseligt til et decideret grin.

Med lidt mindre end en halv time spillet af kampen, fik Brøndby-midtbanen nemlig nedlagt AGF’s Nicolai Poulsen.

På TV-billederne kunne man se, at Nicolai Poulsen nok ikke blev ramt helt så hårdt, som det i første omgang så ud til.

Da Daniel Wass blev vist det gule kort, slog han derfor også over i et grin, hvilket ikke så ud til at passe Nicolai Poulsen særlig godt.

Du kan se eller gense situationen med Daniel Wass og Nicolai Poulsen i videoen øverst i artiklen

Med søndagens sejr indtager Brøndby nu andenpladsen i Superligaen efter otte runder.

Her har man et enkelt point op til F.C. København, mens FC Nordsjælland er lige i hælene ét point efter Brøndby.

Der er derfor også tale om et vaskeægte topbrag, når Brøndby søndag tager imod F.C. København hjemme på Brøndby Stadion.

Timeline

Popular

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P